Velkommen til Brårup Skole
 
Vi har et ønske om, at både elever og forældre informeres så grundigt som muligt om, hvad der foregår på skolen, og på denne hjemmeside har vi forsøgt at samle mange nyttige informationer om skolen, vigtige datoer, kontaktbog osv.
 
Vi glæder os til et godt samarbejde, hvor eleverne skal møde fællesskabets værdier, faglige udfordringer og mange gode oplevelser, som forhåbentlig skaber glæde og læring. Det skal være rart at gå på Brårup Skole og skønt at møde forskellige kammerater og engagerede voksne, der stiller krav, og hvor der er gensidige forventninger til hinanden. Brårup skole vil være en attraktiv arbejdsplads for alle, der bygger på skolens værdier: Demokrati, empati, loyalitet, engagement og ansvarlighed. Vi ser forventningsfuldt frem til et godt samarbejde og forventer at skoleintra vil være særdeles nyttig for alle.

Brårup Skole har sin egen identitet og sjæl, som vi kalder ”Den brårupske Ånd”, der står for sammenhold og engagement med plads til alle.
Eleverne i 0. - 3. årgang møder fra kl 8.00 til kl 14.00 mandag til fredag. De skal således have 30 klokketimer om ugen inklusiv lektehjælp.
På mellemtrinnet - 4. - 6. årgang møder eleverne fra kl. 8.00 - 15.00 mandag til onsdag, torsdag og fredag kl. 8.00 til 14.00. De skal således have 33 klokketimer inklusiv 3 timers lektiehjælp/faglig fordybelse.
I overbygningen 7. - 9. årgang møder eleverne fra kl 8.00 - 15.00 mandag til fredag. Torsdag er der valgfag og eleverne møder også her kl. 8.00 - 15.00. De skal således have 35 klokketimer om ugen inklusiv 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse.

 
Med håb om, at I har valgt netop Brårup Skole, fordi vi har mange tilbud og en solid grundholdning. Brårup skole skal være et godt sted at være for alle og det bedste sted at lære. Kendskab giver venskab, er vores motto. Vi ser derfor frem til et mangeårigt samarbejde, hvor vi ved fælles indsats er med til at gøre en forskel for barnet.

Venlig hilsen
Jette Præstholm, skoleleder