Kost og sundhed

Den grønne café
Den grønne Café er åbent fra kl.  10.00 - 10.30 alle skoledage, og der kan købes vand, brød, frugt, sandwich mv. Vi lægger vægt på, at der primært sælges sunde varer i boden. Elever fra 4. kl. og opefter må handle i cafeen. 
 
Den varme café
Den varme Café er et andet tilbud til alle elever fra 4. kl. og opefter. Cafeen findes på Brårup Fritidscenter, og den har åben hver dag fra kl. 12.00 - 12.30. Cafeen tilbyder et sundt og varmt måltid mad f.eks. lasagne, chili con carne eller boller i karry.
 
Mælkeordning
Skolen er tilmeldt Mejeriernes Mælkeordning, så alle elever har mulighed for at kunne få mælk hver dag. 


Skolesundhed
 
Sundhedsplejerske Pia E. Jakobsen træffes oftest onsdag og torsdag på Brårup Skole.
I er altid velkommen til at kigge forbi eller ringe/ maile til mig.
På skolen indkalder jeg hvert år alle børn i 0. klasse sammen med Deres forældre. Her vil jeg måle og veje børnene, de vil  få tjekket hørelsen,  synet og farvesyn.  Derudover  en snak  om hvordan det er  for børnene  at starte i skole.
I 1. klasse indkalder jeg børnene igen, her er det oftest i små grupper, og det er ikke nødvendigt at forældrene deltager, men er selvfølgelig velkommen.
I 5. klasse indkalder jeg børnene til vægt og mål, samt syn og evt. høretest. Samt en snak om hvordan de trives.  I løbet af 5. klasse vil jeg undervise børnene i pubertetsudvikling.
I 8. klasse ser jeg  teenagerne  til udskolingssamtale, hvor de  bliver  vejet  og målt, syn og høretest og  farvetest.  Samt snak om trivsel. Jeg vil i 8. klasse lave et sundhedseksperimentarium med børnene.
Jeg  træffes på kommunen i telefontid hver onsdag og fredag fra kl. 8.15 til kl. 9.30, på 99155789.
 
Med Venlig Hilsen
Sundhedsplejerske
Pia E. Jakobsen
Mobiltlf:  29696336 -  Mail: [email protected]
 
 
Skoletandplejen
Brårupklinikken har tlf. 99 15 68 84 og har åbent på alle skoledage fra 8.00 – 15.00
Den kommunale tandpleje er et tilbud om gratis tandpleje for børn og unge fra 0-18 år. Forældrene er altid velkomne til at henvende sig for yderligere orientering, ligesom man altid kan aftale tid ved behov for tandlægehjælp.
Den nemmeste adgang til skoletandlægen vil være at parkere på pladsen ved hallen, og gå rundt om hallen og benytte indgangen ved tandlægerne.
 
Skolesport
Formålet med skolesport er at motivere børn på mellemtrinnet til at være mere fysisk aktive før og efter skoletid i en lokal skolesportsforening hjemmehørende på skolen. Skolesport skal give alle børn muligheder for mere idræt og bevægelse i hverdagen og at motivere de foreningsløse børn til at dyrke idræt og være mere fysiske aktive efter skoletid.
Skolesport er et enkelt koncept med et væld af muligheder for at inspirere børn til idræt og skabe sammenhæng mellem forenings- og skoleliv ved at etablere et trygt og motiverende idrætsmiljø. Her vil være en enestående mulighed for at styr-ke børns motoriske færdigheder, hvilket vil give børnene:
• mere overskud til at lære • lettere ved at indgå i lege
• et større socialt samvær • mere selvtillid og selvværd
• evnen til at tage nye udfordringer op.
Skolesport er et samarbejde mellem skoler og foreninger. Det drives af en lærer med hjælp fra uddannede junioridrætsledere fra de ældste klasser. Foreningerne kommer og præsenterer og fremviser forskellige idrætsgrene og viser en glæde og entusiasme ved sporten, der kan inspirere bør-nene i Skolesport.
Med skolesport bliver børnene mere fortrolige med idræt, de finder glæden ved at lege og dyrke sport, og dermed er mulighed for et aktivt liv i en idrætsforening.
Hver gang vil vi starte med frugt og vand inden vi går i gang med at lege, spille og dyrke sport. Hvis du melder dig, er der mødepligt ligesom i skolen.